Patientforeninger

OdinsVig byder også patientforeninger velkommen!

 

Er du en del af en patientforening og ønsker at introducere dine medlemmer til vinterbadning eller arrangere vinterbadning-events?

Vi i OdinsVig, vil gerne hjælpe!

 

Hvad kan vi hjælpe med? 

Vi tilbyder assistance og vejledning, så I kan få en tryg og inspirerende oplevelse med vinterbadning, eller ”ekstra varme hænder” hvis i har brug for assistance før/under og efter jeres badetur.

Vi tilbyder også gerne en praktisk fortælling med gode tips og tricks til vinterbadning, og en fortælling om hvordan vi selv gør, blandt OdinsVigs medlemmer.

Vi oplever, at det kan være rart med nogle vinterbadnings-vante med-badere, som kan ”gå først i vandet” eller være at finde på kanten af bassinet til spørgsmål både før og efter badning.

 

Hvad kan vi ikke hjælpe med?

Vi er ikke sundhedsfagligt uddannede, og kan ikke fortælle om vinterbadning er ”sundt” eller særligt godt for dig eller din patientforening. Ej heller kan vi vejlede dig, hvis du er i tvivl om du bør vinterbad. Typisk vil en patientforening selv komme med en sundhedsfaglig ekspertise før eller på dagen  - sådan vi kan ”nøjes” med at fortælle begejstret om vinterbadningen fra eget perspektiv, eller dele praktiske tips og tricks.

 

Hvad koster det? 

Det koster ikke noget  - men da vi er en frivilligt drevet forening, vil vi ikke altid kunne stille med medlemmer, som kan assistere. Giv derfor gerne lyd på info@odinsvig.dk så tidligt som muligt – men selv med kort varsel, kan der være mulighed for at vi assisterer.
Som en del af et samarbejde ønsker vi dog, at eventuel ekstra åbningstid, som en patientforening køber hos Odense Kommune i Havnebadet, også bliver tilgængelig for vores medlemmer i OdinsVig – eller at en tidstødende åbningstid kan åbnes for OdinVigs medlemmer.
På den måde kan vi sikre, at vores frivillige arbejde giver glæde af de udvidede muligheder for vinterbadning, for de frivillige hos OdinsVig.

Vi ved dog, at denne løsning ikke altid er mulig for jer som patientforening, eller at i kan haver ønske om at bruge en anden lokation end Odense Havnebad – kontakt os derfor gerne, så tager vi en snak om hvad i har i tankerne. 

 

Er du ikke en patientforening – men en virksomhed, en skole eller en anden forening?

Vi kan muligvis stadig hjælpe – eller bringe et ønske om kontakt til frivillige, videre blandt vores medlemmer. Bemærk, at vi ikke tilbyder at formidle kontakt, hvis det drejer sig om en polterabend, eller hvis der på anden måde er alkohol involveret, før badningen.